Efter mere end 25 år i træbranchen har Peter Hermansen startet egen handelsvirksomhed.
Tidligere Market Manager, Peter Hermansen, har efter fem års ansættelse sagt sit job hos tyske Pfleiderer Holzwerkstoffe GmbH op. I april 2021 stiftede han virksomheden Adde.
Adde er en dansk BtB-handelsvirksomhed med base i Aarhus og er – ikke overraskende – specialiseret i at levere professionelle plade- og profilløsninger til produktion af møbler, inventar og løsninger i byggeriet.
»Kort og godt stiller jeg mig selv og min erfaring, mit netværk og min professionalisme til rådighed. Jeg har gennem hele mit arbejdsliv beskæftiget mig med rådgivning og salg af træbaserede plader og relaterede materialer til produktion af blandet andet møbler og inventar. Planen er at opbygge en handelsvirksomhed med fokus på professionelle løsninger og personlig service«, siger Peter Hermansen.
Peter Hermansen har mere end 25 års erfaring fra en karriere i træbranchen. Oprindeligt er han trælastuddannet og har siden været ansat i både detail-, engros- og produktionsvirksomheder i træbranchen som blandt andet Key Account Manager, Market Manager og afdelingschef.
Adde er officielt stiftet den 8. april 2021, men virksomheden har allerede flere samarbejder i gang på baggrund af dialog med tidligere kunder og nye relationer. Peter Hermansen fortæller, at han naturligvis er åben for dialog med både nye og tidligere kunder samt potentielle leverandører.
Kontakt Adde – Ring +45 26 42 10 04
Du er også altid velkommen til at ringe på +45 26 42 10 04, hvis du vil vide mere om produkter og løsninger til møbler, inventar og byggeri.